Udstationering

Udstationeringsvært for en Kennel Guide For Life tævehvalp

Jeg har et ønske, om at beholde en tævehvalp fra nogle af de kuld jeg laver til fremtidig avl. Jeg er i den situation, at jeg ikke har mulighed for, at kunne have mere end to hunde hjemme hos mig selv. Derfor søger jeg udstationeringsværter, jeg kan have et samarbejde med.

En Australsk Kelpie er en hund, som har brug for at blive mental stimuleret og aktiveret. Det er ikke en familiehund, som bare kan nøjes med en gåtur. Bliver den ikke mental udfordret, finder den selv på ting at lave.

Mine krav til dig, som udstationeringsvært er:

  • at jeg får et kuld hvalpe på tæven inden den fylder 5 år hjemme på kennelen
  • at du er aktiv og træner med hunden og evt. stiller i konkurrencer
  • at du vil tage hunden med på mindst 3 udstillinger
  • at du vil indgå i et samarbejde med mig
  • at vi lærer hinanden at kende før vi indgå i et samarbejde om hunden
  • at vi sammen finder det bedste tidspunkt for, hvornår jeg kan få kuldet på tæven

Jeg betaler:

  • alle udgifter i forbindelse med avl
  • udstillingsgebyrerne til 3 udstillinger

Du betaler:

  • halv pris for hvalpen
  • forsikring
  • de daglige udgifter til hunden (foder, dyrlæge, træning mv.)

Vi deler udgifterne:

  • i forbindelse med HD, AD, OCD, PL undersøgelser
  • øjenlysning
  • hjertescanning

Når hunden fylder 5 år overgår det fulde ejerskab til udstationeringsværten.

Udstationeringsaftalen bliver lavet på DKK’s udstationeringsaftale, som er juridisk gyldig.

Læs mere her: DKK’s udstationeringsaftale

Kan du sige: ”Ja” til det overnævnte og er interesseret i at blive udstationeringsvært er du velkommen til at kontakte mig til en uddybende snak.

Med venlig hilsen

Kennel Guide For Life
Manuela Sommerlund

Australian Kelpie